 |
 |
|
 |
 |
Først kom Gulli (det kan man ikke hedde, når racen hedder Golden Retriever) så det blev til Mollie I, hun var et arvestykke fra en kollega. Jeg overtog hende i 1980 èt år gammel. Hun havde ikke haft et godt liv det første år, så hun var en atypisk golden. Hun kunne ikke fordrage børn og var en særdeles god vagthund. Året efter overtog jeg SEB, som jeg er gift med, dengang gik jeg ind for genbrug. De efterfølgende hunde - og!!!! - er dog erhvervet som hvalpe, man bliver vel klogere med tiden. Mollie I blev næsten 11 år, savnet var stort, da vi måtte sige farvel til hende. Det lykkedes os efter ca. 3 uger, at finde en tævehvalp der var salgsklar - i Nordjylland - Vi har en svigerinde i Løgstør, så hende jog vi ud for at besigtige Kennel Leregården. Den blev godkendt, og så fløj vi til Aalborg for at vælge hvalp. Det var vist mere Leregårdens Pearl der valgte os, vi blev de lykkelige ejere af Mollie II. Det blev samtidig starten på en varmt venskab med Alice og Jørn Jacobsen og deres 5 børn. Der gik ikke lang tid før vi blev klar over, at èn Leregårdshund var for lidt, så den første "planlagte" hvalp blev bestilt, Leregårdens Tomboy Nellie I fik vi i hus 10 måneder efter Mollie II. Det viste sig meget hurtigt, at navnet Tomboy var et forkert valg, hun var en usædvanlig doven hund. Da jeg trænede hvalpemotivation i DKK, lykkedes det for hende, at falde i søvn under en tandvisning, jeg flyttede mit venstre ben, og så væltede hun. Så vi opgav planen om en karriere som LP-hund. Til gengæld blev hun næsten 15 år - Så kan dovenskab betale sig? Måske skal vi overveje det? Mollie II blev desværre kun 7½ år og 3 dage. En pludselig opstået cancersygdom gjorde, at jeg valgte at sige farvel til hende. Mollie II var en meget aktiv hund, som elskede at arbejde, og da hun en morgen lagde sig tæt op af en radiator og blev liggende, var det tid at afslutte. Alle 3 hunde er blevet aflivet herhjemme, det synes jeg vi skylder dem, som tak for alle de gode oplevelser de har givet os. Leregårdshunde bliver der desværre ikke flere af, da Nellie II var 7 uger gammel mistede vi Alice, og Jørn valgte at sælge Leregården. Men vi besøger Jørn og Nellies far - Locky Look (hun er hans allerførste hvalp) hver sommer, når vi holder ferie ved Slettestrand. Desværre måtte vi lørdag den 5. april 2008 sige farvel til Locky, han blev aflivet p.g.a. knoglekræft i lårbensknoglen, han blev kun 5½ år.
Her er Nellie den første i gang med at rydde op i haven, det kaldes Sisyfosarbejde, men hun gav sig god tid.
|
|
 |